Pirater på spil

Ny børnemusical på Veksø Kro – igen – igen !
I år skal vi opleve fyrstefamilien med deres hof, prinser på frierfødder, skovnymfer med magiske evner og grise med rengøringsiver – men ikke mindst pirater med stor lyst til skuespil. Det hele blandet til et spændende eventyr.
25 eminent dygtige og meget velsyngende elever medvirker i dette eventyr – krydret med 12 dejlige melodier.
Musicalen opføres på Veksø Kro lørdag d. 17. marts kl. 13 og 16  og søndag d. 18. marts kl. 13.
Musik Bjarne Kulmbak, sangtekster Mette Søholm Frahm,  manus Grethe Holmberg Huge.
Billetter kan købes ved at følge dette link: Billetto.dk
DSC03031

Egedal Musikskole inviterer til julekoncert søndag den 3. december kl 15.00

Elever og lærere fra Egedal Musikskole præsenterer et bredt program af julemusik til musikskolens julekoncert d. 3. december kl. 15.00-16.30 i Egedal Rådhus’ foyer.

Til koncerten vil man kunne opleve et bredt udsnit af unge musikere og sangere. Det er efterhånden en juletradition, at Egedal Musikskole holder sin store julekoncert i Egedal Rådhus. Mikkel Benn, musikskoleleder:” Det er en gave, at kunne afholde musikskolens julekoncert i Egedal Rådhus’ foyer, som danner en smuk ramme og er særdeles velegnet til musik – både akustisk og elektrisk. Det er en koncert, som er for alle musikere og borgere, hvor vi giver et bud på at spille julen ind. Så tag en ven med i hånden og kom i julestemning – alle er velkomne”.

Der vil være optræden af Ungdomssymfoniorkesteret (EMUSO), Egedal Guitarensemble, Egedal Mini-blæs, Steel Stars, Nameless, ZigZag-kor, The Rockets- kor, sangsolister, blokfløjter, teaterhold, fløjtekvartet, pianistsolister og musikskolens Stadskvartet, som vil spille op til fællessang.

Toner fra klassisk, pop, rock, jazz og julefællessang vil fylde rummet op. Støtteforeningen for EMUSO vil sælge lidt godt. Kom og lyt og syng med.

Gratis entré. Unummererede siddepladser. Dørene åbnes kl. 14:30.
plakat_julekoncert_2017