ET ATTRAKTIVT TILBUD TIL ALLE MUSIKSKOLEELEVER

Music Mind Games er en fantastisk måde at lære musik, musikteori, nodelære og meget mere at kende på.
Music, fordi det handler om at lære noder, klange og rytmer.
Mind, fordi det handler om at lære noget og blive klogere.
Games fordi det først og fremmest drejer sig om at lege og spille mens man bliver fortrolig med musikkens universelle alfabet.

IMG_0912 Music Mind Games er et amerikansk system, der består af en masse forskellige spil og lege. Fx har vi et sæt spillekort bestående af nodeværdier og med det spiller vi fisk, krig og mange andre sjove spil. Bingospil med rytmer og små melodier. Nodeplader, hvor eleverne selv kan skrive noder og meget mere.

En slags Matadorspil med og om musik, i stedet for byggegrunde.

Ved at deltage i Music Mind Games får eleverne kendskab til alle de basale musikbegreber, de lærer at læse noder og rytmer, lærer om treklange og meget mere.

Idet eleverne lærer disse ting i Music Mind Games, behøver de ikke bruge så meget tid på det i deres soloundervisning og kan dermed fokusere mere på deres instrument i soloundervisningen. Desuden får eleverne mulighed for at møde andre elever fra musikskolen og opbygge nye venskaber.

Kort fortalt om Music Mind Games:
Musikværksted 21) Music Mind Games er udviklet af den amerikanske musikpædagog Michiko Yurko. Det består af en lang række spil og lege, der udvikler børn og unges evner til at forstå musikteori og deres evner til at læse musik.
2) Det bærende princip er, at indlæringen skal være sjov. Derfor skal den foregå ved hjælp af fantasifulde spil, der appellerer til alle sanser og til alle aldersklasser.
3) Spillene er udformede, så der lægges mindst mulig vægt på konkurrence. Alle skal kunne opleve sig selv som vindere, og læreren skal være igangsætter og medspiller.

Holdene består af 8-12 elever inddelt efter alder.

Music Mind Games hold bliver oprettet i Ølstykke/Stenløse området. Hvilke skoler, det bliver på, afhænger af elevtilmeldinger.

Der undervises 1 holdlektion a 45 minutter/uge i hele sæsonen
Pris 200,- kr. pr. måned i 9 måneder  + indmeldelsesgebyr 75 kr.
Du tilmelder dig Music Mind Games under kategorien “Andet” på tilmeldingssiden.

Vil I høre mere om Music Mind Games er I meget velkomne til at ringe og få en snak om det. Desuden kan I se lidt på disse to hjemmesider: http://www.musicmindgames.com http://www.musicmindgames.dk

Lærer: Tine Jensen, tlf: 2099 2802